Motivet
Hvad der kan være et næsten ubetydeligt øjeblik, ser jeg som en historie, en dybde – et rum mere bagved.
Det naturlige øjeblik
I fotograf Camilla Lundbyes billeder er alting forbundet, og det giver alle værker et større indhold end bare dét, øjet ser.
Følelsen af forbindelse kommer ikke fra fremmede. I Camillas billeder kan man tydeligt mærke slægtskabet til både kunstmaler Johan Thomas Lundbyes øje for naturens samspil og detaljer – og koblingen mellem alt levende, der var et af grundstofferne i hendes fars, forfatteren Vagn Lundbyes, forfatterskab.
Symbiosen af det vilde, dyrene og mennesker løber gennem generationerne. Hvert billede vækker følelsen af en urkraft.
Hvor andre fotografer ofte beskæftiger sig med portrætter eller motiver, er Camilla Lundbye ét med dét, hun ser. Alting hænger sammen som sjæle og livsrytmer i en oplevelse, der bliver ekstrem intens hos beskueren, når den skabes i en mental kobling til fotografen.
”Hvis jeg fotograferer et menneske på en scene, og jeg ser brystkassen hæve sig eller en lillefinger løfte sig, så ved jeg, at der kommer noget udtryksfuldt, noget der kræver noget, fra kunstneren. Dér er optakten til øjeblikket, som jeg er opmærksom på for at få det mest beskrivende billede med hjem,” siger Camilla Lundbye om sin metode.
På denne måde formidler Camilla den universelle følelse af alt fra Dizzy Mizz Lizzys svedigste optræden til den totale ro og harmoni af det skumringsbadende langhornskvæg på Dovns Klint på Langeland.
Camillas bedste billeder er altid dém, hun ikke kan huske, at hun har taget. Dér, hvor universet bliver momentet, virkeligheden bliver universel, og billedet bliver fuld af energi.
Som Camilla selv siger: ”Hvad der kan være et næsten ubetydeligt øjeblik, ser jeg som en historie, en dybde – et rum mere bagved.”